onsdag den 23. april 2014

Stand up paddle yoga :)

Så har vi taget hul på en lang og dejlig sommer sæson, og for at komme ud i det dejlige vejr sætter vi gang i SUP Yoga på Mols:)

Vi startede ud fra stranden ved Lumskebugten


Yoga på et Stand up paddle board (SUP), som det jeg står med her, er ikke så let som det ser ud til. Det tog os lige lidt tid at blive fortrolige med, men da det var et flot og stille vejr kom vi hurtigt efter det. Det kræver vanvittig stor koncentration at holde balancen stående og padlende på det ellers pænt store board, og det må siges at være lidt af en udfordring at lave yoga på det.
Vi havde god tid og brugte lidt over en time på vandet, og til sidst blev vi alligevel så sikre, at vi kunne gennemføre et par omgange af solhilsen.


Det var en helt ubeskrivelig dejlig oplevelse at lave solhilsener på et board, mens det stille, roligt og klukkende flyder ud mod solen. Jeg kunne slet ikke holde op med at smile igen, og var helt høj resten af dagen. 

SUP Yoga giver en helt ny oplevelse og udfordring til min egen yoga praksis, og jeg deler den gerne med alle der vil være med:) Det er planen at vi hen over sommeren laver nogle arrangementer hvor alle kan tilmelde sig. Der bliver undervisning og mulighed for at leje board og evt. våddragt. Pris og dato følger...
Det er en super effektiv træning for hele kroppen, jeg har fundet et par gode links hvis du vil læse mere Blog om stand-up-paddle yoga 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar